Rygproblemer hos hunde

Smerte og rygproblemer, en hyppig årsag til adfærdsproblemer

At mange mennesker lider af rygproblemer, og at dette påvirker deres dagligdag er et velkendt fænomen, men at problemet med dårlig ryg faktisk er lige så udbredt blandt vore hunde, er nok mindre kendt. 

I 1994 blev resultaterne af en undersøgelse af hundes rygge udgivet i bogform. Det var den kendte forfatter og hundepsykolog, Anders Hallgren, der stod for denne videnskabelige undersøgelse, som fortalte noget om hyppigheden af, årsager til samt forebyggelse af dårlige rygge hos hunde. 

Som hundekonsulenter ser vi også en del dårlige rygge blandt hundene. Ofte bliver vi kontaktet på grund af aggressivitet, stress, hyperaktivitet eller nervøsitet hos en hund, og inden vi går i gang med den helt store adfærdsbehandling, sender vi ofte hund og ejer hen for at få undersøgt blandt andet ryggen, og ofte viser det sig, at hunden faktisk har en skade på ryggen, i nakken eller i hofterne. 

Mange af disse skader kan vi selv gøre noget for at forebygge. Man tror det måske ikke, men mange skader sker faktisk fordi hunden ikke er varmet op, inden den udsættes for anstrengelse eller leg. Hvor mange af os starter ikke en træningssession med lige at lade et par af hundene løbe ud på marken og lege sammen? Det er også helt fint, men det er en rigtig god idé at sørge for, at hunden har haft mulighed for at varme musklerne op først. Jeg har ofte set, hvor gode agilityfolkene hos DcH i Frederikshavn, er til at varme op og få strukket musklerne ud. Det er ikke blot en god idé for hundeejerne, men i særdeleshed også for hundene. Anders Hallgren beskriver i sin bog, hvordan en flok ulve faktisk varmer op, inden de begiver sig ud på jagt, og han anbefaler, at vi hundeejere bruger dette som udgangspunkt for opvarmning af vore hunde, inden vi for alvor går i gang med at kræve en masse fysisk af dem:

”Ulvene vågner, gaber og strækker sig. Først strækker de forparten ud og derefter bagparten. Gerne flere gange i træk. De ryster sig også et par gange. De yngre begynder at ”hilse godmorgen” på de ældre og på hinanden. De krummer sig sammen, logrer med halerne og bøjer hele kroppen i forskellige retninger, imens de udfører sine naturlige ritualer af aktiv underkastelse. De strækker hovedet op og puffer nedefra med snuden på de ældres kinder og læber.

Aktiviteten tager langsomt til i flokken. Man kan se små tiltag til leg hos de yngste. Flere går rundt til de andre og ”hilser”, som om de ikke har set hinanden længe. De traver frem og tilbage imens de logrer med halerne. Efter ganske kort tid strækker de deres halse og holder en fælles hylekoncert. Intensiteten og spændingen er nu tydelig hos hvert eneste individ. Blodcirkulationen har fået hjælp af adrenalinet, stresshormonet som øger gennemstrømningen i musklerne. Når de så småt begiver sig af sted i samlet flok, bevæger de sig ganske langsomt, mest i skridt. De bevæger sig opad og nedad, over små forhindringer og på blød mark. Alle musklerne i hele kroppen arbejder for at hjælpe til i det kuperede terræn. 

Først længe efter, når de har fået færten af et bytte, øger de farten. De bevæger sig nu i trav, men ikke for hurtigt, for så kan de miste færten, som ikke er helt frisk mere. Jo nærmere de kommer deres bytte, desto tydeligere er duften, og de øger tempoet til kort galop. Når de mærker helt frisk fært eller måske ser byttedyret, nærmer selve jagten sig, og de øger travet til galop. Kapløbet er begyndt. Alle muskler er forberedte til jagt og kamp.”

(Citat fra Anders Hallgrens bog: "Rygproblemer hos hunde".) 

En anden ting, der har betydning, når vi taler om skader i ryggen er vores brug af snor og halsbånd. Det viste sig i Anders Hallgrens undersøgelse, at det ikke betød så meget, om man brugte kvælerhalsbånd eller almindeligt læderhalsbånd. Det, der betød noget var, hvordan man brugte det. Af de hunde, der havde skader i nakkehvirvlerne havde 91% af dem enten selv trukket meget i snoren eller også havde de været udsat for hårde ryk i linen. 

Der er altså al mulig grund til at sørge for, at hunden tidligt lærer at gå pænt i snor; og de metoder, der skal til, er selvsagt ikke hårde ryk i linen. Lær i stedet hunden, at hver gang den strammer linen, så stopper du op. Turen fortsætter ikke før linen igen hænger løst. Ja, man føler sig dum, når man stopper op eller vender om og går den anden vej 30 gange på 20 meter, men gøres det konsekvent, vil hunden snart forstå, hvad det handler om. Supplér evt. med et nej, når linen strammes, forudsat at hunden forstår, hvad nej betyder. (Se artiklen om alene hjemme problemer).

Husk at rose din hund, i de få sekunder, den går fint, og hav altid godbidder med i lommen.

Har du lyst til at læse mere om Anders Hallgrens undersøgelse af rygproblemer hos hunde, kan den bestilles her.