Servicehund
← Tilbage
Min egen servicehund!
Briarden er en brugshund, det kan der vist ikke herske så meget tvivl om.
Den vil gerne arbejde, og den vil især gerne arbejde sammen med sine mennesker. Den vil gerne have udfordringer og vil gerne have mange forskellige opgaver. Den kommer hurtigt til at kede sig, hvis man konstant kræver det samme af den, især hvis det er opgaver uden megen udfordring så som at springe efter en bold i timevis eller lignende.
Min briard, Nikki, var en meget aktiv, glad og kontaktsøgende hund, og da mit helbred efterhånden forhindrede mig i at gå lange ture eller gå til træning med hende om vinteren, ja så fandt vi på andre ting at more os med, og så lod vi "far" tage sig af gåturene efter fyraften!
En fremtid som "servicehund"
Faktisk kan man sige, at det var Nikki selv, der fik idéen til at blive "servicehund". Jeg har ganske vist lært hende at apportere alle mulige forskellige ting. Hun kendte kommandoen apport og så sig straks omkring for at finde noget at hente, når hun hørte dette ord. Hvis ordet blev efterfulgt af ordet bold, altså apport bold, ja så løb hun ind og fandt en bold osv.
Hun blev altid belønnet, når hun samlede et eller andet op og gav os.
En dag stod jeg og hængte tøj op og tabte en klemme på gulvet. Nikki som lå inde i stuen kom straks løbende ud i baggangen til mig, samlede klemmen op og gav mig den!! "Dygtig hund! - godbid" og så var den øvelse indlært. Siden da har hun ofte samlet ting op, jeg har tabt, ganske uopfordret.
(Nikki finder mors sko)
Da Nikki var ganske ung blev jeg afhængig af ilttilskud 16 timer i døgnet. Jeg har en iltmaskine stående på det ene værelse og en slange koblet til, som kan nå rundt i hele huset. Iltslangen ryger naturligvis af og på mange gange i løbet af dagen, og det gjorde, at Nikki lærte endnu et ord, nemlig "slangen" (iltslangen). Sat sammen med den kendte kommando "apport": "apport slange" fik hurtigt Nikki til at hente min iltslange. Ganske praktisk, hvis jeg ikke lige får iltslangen på inden jeg tager telefonen, og det viser sig at blive en længere samtale!!
(Nikki henter iltslange)
Lad mig hjælpe med vasketøjet
Ja, I kan nok høre, at vi faktisk havde det ganske fornøjeligt, og på et tidspunkt begyndte Nikki også at hjælpe med vasketøjet.
Jeg har min vaskemaskine stående i baggangen, hvor jeg også har et lille tørrestativ, og da min kære hund jo var så glad for at hente ting til mig og i det hele taget være med, hvor der sker noget, besluttede jeg mig for at føje endnu et nyt ord til Nikkis ordforråd. Denne gang blev det ordet "vasketøj".
Jeg stillede mig simpelthen foran den åbne vaskemaskine, som lige var blevet færdig med sokkerne, kaldte på Nikki og sagde: "apport vasketøj" og pegede hen på vaskemaskinen! Nok er hun lærenem, men jeg blev alligevel forbløffet da hun straks stoppede hele hovedet ind i vaskemaskinen, greb fat om en mundfuld sokker og kom hen til mig med dem!! Briarden er en intelligent hund…ikke mindst min selvfølgelig!!
Nikki fik naturligvis masser af ros og en godbid og vi gentog succesen to gange mere, inden jeg selv overtog. Man skal jo stoppe imens hunden synes at det er sjovt - især med en briard.
Efter et par måneder havde hun udviklet sig til en helt habil servicehund, som godt kunne hente en helt maskinfuld sokker og undertøj (skjorter og bluser klarer jeg selv!) og stadig synes at det var alletiders, for hun hjalp jo "mor", som ikke undlod at give udtryk for sin udelte tilfredshed.
(Nikki hjælper med vasketøjet)
Nye øvelser og cirkuskunster
Der gik naturligvist helt sport i at finde på nye ting, som Nikki kunne hjælpe med. Hun fik også lært at rydde sine ting op i legekurven, men det krævede lidt tålmodighed, men sådan er det jo også med børn. Til gengæld var hun meget hurtig til at lære at bringe en skreven besked ind til "far" og komme tilbage med et svar. Hun tilføjede også af og til selv nye aspekter til øvelserne.
(Nikki rydder op)
(Nikki går med besked til far)
Hun ved for eksempel godt, at hvis man kommer med en klemme, en blyant eller andet man har fundet på gulvet (eller andre steder hmm), så vanker der en belønning i form af ros eller godbid, og den dag hun gik ind på mit kontor og hentede et stykke papir i papirkurven og løb ind til "far" med det, fik hun en god gang latter sammen med godbidden. Ja, dumme er de bestemt ikke.
(Nikki henter toiletpapir)
(Nikki in memoriam - forlagshunden)
Gode bøger om hundeaktivering:
Hundeaktivering – af Jan Nijboer
Lykkelige lydige hunde - af Anders Hallgren
Min bedste ven – af Marie Hansson
Sjov på turen med din hund – af Irene Lilieqvist
Hundeliv og hverdagstræning – af Christina Bruun
