Bøger om hunde


Den misforståede hund

Forfatter: Per Jensen
Beskrivelse:

I "DEN MISFORSTÅEDE HUND" fortæller Per Jensen sagligt og med humor og varme om, hvordan forskerne har aflivet den ene myte efter den anden om hundes adfærd. Du får blandt andet at vide, hvordan det kan være, at hunde ikke kan drikke vand uden at spilde ud over hele gulvet; hvorfor det er helt rigtigt at trøste dem, når de er kommet til skade, og hvorfor det er svært at få dem til at gå pænt i snor.

PER JENSEN gennemgår en række almindelige misforståelser, som de fleste hundeejere genkender. Han beskriver - i et let tilgængeligt sprog - forskningsrapporter, som viser, hvordan det hele i virkeligheden hænger sammen .

Forskerne har nogle gange anvendt små eksperimenter, hvor hundene ved hjælp af deres adfærd selv fortæller om deres oplevelser. Men man har også udnyttet den mest avancerede teknologi til at afbillede hundenes hjerner og fremstille billeder af deres følelser. Forskningen viser, at vi i mange henseender må tage vores syn på, hvordan hunde fungerer, op til revision.

Bogen er på 194 sider, hardback, farveillustreret.

PER JENSEN er professor i etologi ved Linköpings
universitet. Her leder han en forskergruppe, som blandt andet studerer hundes
adfærd og relation til mennesker. Han medvirker også jævnligt i forskellige
medier, når emnet er dyr og dyrebeskyttelse. Per har skrevet flere bøger om
hunde, senest »Leva med hund« (2020)

Læs den positive anmeldelse fra DBC.



  • Vi tager imod Dankort
    ZenRockers
  • Forlaget Tro-fast ApS · Bellisvej 8 · 9970 Strandby · Tlf: 61 79 25 06 · CVR 64839713 · · Privatlivspolitik
    ® Tro-fast er et registreret varemærke.